Terapi - logo

Terapeut
Ferielukket i uge 28+29

Foretrækker du at blive i dine egne trygge rammer, eller vil du hellere komme til mig?

Jeg kommer hjem til dig i Herning, Billund, Vejle og Horsens. Du er også velkommen i min klinik i Kollemorten ved Give.

Jeg har speciale indenfor:

Individuel terapi – Parterapi – Forældreterapi – Familieterapi

i dit hjem eller i min klinik

Foretrækker du at blive i dine egne trygge rammer, eller vil du hellere komme til mig?

Hvis det passer bedst ind i din hverdag, kommer jeg gerne hjem til dig. Når terapien foregår i velkendte omgivelser, oplever mange, at det er lettere at slappe af og tale om det, der fylder. For mange gør det det nemmere, at få terapien passet ind i en travl hverdag.

Du er også meget velkommen i min klinik. Her mødes vi i rolige og neutrale rammer, hvor du kan træde lidt væk fra hverdagens vante omgivelser. For mange giver det ro og plads til nye perspektiver og en oplevelse af at være et sted, der er dedikeret til fordybelse og udvikling.

Uanset hvor vi mødes, er mit fokus det samme: at skabe et trygt rum, hvor du føler dig mødt, hørt og godt taget hånd om.

Jeg tilbyder terapi i dit hjem i Herning, Billund, Vejle og Horsens. Du kan se mit områdekort her. Du er altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale.

Parterapi, forældreterapi og familieterapi

I nogle perioder af livet kan det være svært at finde hinanden. Måske oplever I flere konflikter i parforholdet. Måske fylder bekymringerne omkring jeres barn eller familie mere, end I ønsker. Eller måske har du brug for et trygt sted, hvor du kan sætte ord på det, der fylder hos dig.

Jeg tilbyder parterapi, forældreterapi, familieterapi og individuelle samtaler. Her er der plads til både de svære følelser, de ærlige samtaler og de små skridt, der kan skabe en stor forskel. Sammen undersøger vi de mønstre og dynamikker, der præger jeres relationer, og skaber plads til større forståelse og bedre kommunikation.

Uanset om I søger støtte til parforholdet, forældreskabet eller familielivet, tager terapien udgangspunkt i jeres situation. Relationer rummer mange perspektiver og følelser, og derfor møder jeg jer med nysgerrighed og et fokus på at skabe en tryg ramme, hvor alle oplever sig hørt og forstået.

Mit mål er ikke at fortælle jer, hvad der er rigtigt eller forkert, men at hjælpe jer med at forstå hinanden bedre, skabe nye perspektiver og finde vejen videre.

Samtaleterapi

I samtaleterapi fokuserer vi på det, der udfordrer dig. Et mål med terapien kan være, at skabe større indsigt i dine egne mønstre og forstå, hvordan de påvirker dine relationer og samspil med andre.

Parterapi

I parterapi udfolder vi sammen de mønstre, der opstår mellem jer. Jeg hjælper jer med at sætte ord på, hvad der er vigtigt, og hvad der er på spil for jer hver især.

Forældreterapi

I forældreterapi arbejder jeg sammen med jer som forældre med de udfordringer, I oplever. Det kan dreje sig om alle aspekter af forældreskabet. Vi arbejder ud fra triggersituationer, og er optaget af såvel jer som barnet.

Familieterapi

Familieterapi er komplekst, da det ofte involverer flere parter, som hver især bringer deres egne mønstre ind i et fælles familieliv, hvor der skal være plads til både den enkelte og fællesskabet.

Online terapi

Jeg tilbyder online terapi til dig og jer, der ønsker at have samtaler online. Jeg tilbyder online terapi indenfor samtaleterapi, parterapi og forældreterapi. Det giver dig / jer mulighed for at få støtte og samtale, uanset hvor du / i befinder dig.

Forældregruppe

Vil du være med i en forældregruppe til børn med skolevægring? Du bliver del af en mindre gruppe, hvor der er plads til alle følelserne forbundet med at have et barn i mistrivsel. Samtalerne tager en terapeutisk form i et trygt rum, hvor vi forstår og støtter hinanden.


Kontakt mig nemt ved at bruge denne formular

Skriv den email eller det telefonnummer jeg skal besvare din henvendelse på.
Skriv eventuelt hvad din henvendelse drejer sig om.

Følg med på Instagram