Få Online terapi i hjemmet
Online terapi er til dig og jer, der enten af praktiske eller distancemæssige årsager, ønsker at modtage terapien online. Det giver dig mulighed for at få støtte og samtale, uanset hvor du befinder dig.
Jeg tilbyder online terapi indenfor samtaleterapi, parterapi og forældreterapi. Du kan læse om de forskellige terapiformer, ved at følge linksene.
Fordelene
- Du kan modtage terapi hjemmefra, fra kontoret eller et andet trygt sted.
- Det er muligt for dig at få hjælp, også hvis du bor langt væk eller er på farten.
- Mange oplever, at det er lettere at åbne op, når de sidder i deres egne vante rammer.
Til de online sessioner bruger jeg Google Meet, som er et brugervenligt videomødeværktøj, som du kan tilgå via computer, tablet eller smartphone. Det eneste det kræver, er en Google konto.
Sådan foregår det
Du booker en tid i mit bookingsystem, hvor du kort tid efter modtager en bekræftelse. Inden samtalen modtager du på mail et link til Google Meet. Når det er tid, klikker du på linket og deltager i samtalen. Det kræver ingen installation eller teknisk viden.
Samtalen forløber som ved en fysisk session – nærværende, fortrolig og tilpasset dig og dine behov.
Du skal forud for samtalen sikre dig at du er koblet på et stabilt net, og at du kan sidde uforstyrret og deltage i samtalen.
Priser for online terapi
Online terapi følger de samme priser og vilkår som ved fysiske samtaler.
Online terapi er kun muligt at tilvælge om formiddagen.
Du kan finde mine kontaktoplysninger her, eller skrive direkte til mig i formularen herunder.

Følg med på Instagram