Samtaleterapi
Samtaleterapi er en individuel psykoterapeutisk samtale med fokus på dig
Ved samtaleterapi snakker vi om det, der “bøvler‟ hos dig. Et typisk forløb starter med at du sætter ord på hvad du gerne vil snakke om, og hvad du ønsker at få ud af samtalen.
I terapien stiller jeg spørgsmål til hvad der sker inde i dig, og sammen dykker vi ned i de dybere lag, der viser, hvad du er rundet af. Jeg arbejder ud fra terapiformen MBT (mentaliseringsbaseret terapi), hvor forståelsen for dig selv og dit samspil med andre mennesker er grundstenen.
Igennem terapien opnår du en større forståelse for dig selv, og du bliver bevidst om dine mønstre og hvorfor de er, som de er. Vi arbejder blandt andet med:
- Hvad der trigger dig
- Hvorfor du reagerer, som du gør
- Hvilke mønstre du gentager i relationer
- Regulering af følelser
- At kunne genkende, hvad der er på spil i overvældende situationer
- At kunne reagere mere bevidst frem for impulsivt
Hvem er samtaleterapi for?
Der kan være mange grunde til at starte i terapi. Det er en dybere samtale, som alle – uanset alder og køn – kan få glæde af. Alle mennesker møder gnidninger i mødet med andre mennesker, hvad enten det er familie, kollegaer eller andre relationer, og her kan terapien gøre en forskel for dig, idet vi arbejder med din egen følelsesregulering. Derfor, er samtaleterapi noget for alle, der har lyst til at arbejde med sig selv.
Det praktiske
Samtaleterapi er en individuel samtale.
Jeg kommer til dig, og udfører terapien i dine trygge rammer. Jeg kører til Herning, Billund, Vejle og Horsens. Du kan se mit områdekort her.
Det er også muligt at booke online samtaleterapi. Både fysisk og online kan bookes her.
Priser for samtaleterapi
Samtaleterapi af 1 times varighed koster 800 kr.
Bemærk! Jeg har et aften- og weekendtillæg på 200 kr. i timen. Dette gælder efter kl. 18 på hverdage og lørdag, søndag og helligdage.
Ved køb af et forløb på 5 sessioner sparer du 10%. Et forløb til individuel samtaleterapi koster dermed 3600 kroner. Der gives ikke rabat på aften- og weekendtillægget. Beløbet betales efter første session.
Du kan finde mine kontaktoplysninger her, eller skrive direkte til mig i formularen herunder.

Følg med på Instagram