Forældregruppe til børn med skolevægring

Har du et barn, der ikke kommer i skole, eller har begyndende skolevægring? Så kan forældregruppe til børn med skolevægring være noget for dig/jer.

Du kan nederst på siden forhåndstilkendegive, om du har lyst til at deltage i en forældregruppe. Lokationen vil være i enten Vejle, Horsens eller Kolding.

Når man har et barn, der ikke kommer i skole, påvirker det hele familien. Som forælder er man presset af både sit familie- og arbejdsliv. Der er mange bekymringer om ens barn, om skolen, indsatser, arbejdsliv, økonomi og og og… Listen er lang. Det føles som at kæmpe for at holde sig oven vande, mens man stille drukner og ingen hører ens råb om hjælp. Men man kæmper videre, for hvad er alternativet?

Forældregruppe

Jeg inviterer dig/jer til forældre-gruppeforløb med opstart i 2026. Målet med en forældregruppe til børn med skolevægring er at få talt om, hvordan det er at være forælder i en presset og bekymrende situation, til et barn med enten begyndende eller fuld skolevægring. Gruppeforløbet er et rum, hvor alle følelser er okay. Der er højt til loftet og plads til både sorg, glæde, frustrationer og bekymringer. Du vil møde andre forældre, der genkender dine op og nedture. Med andre ord, bliver du gennem forløbet en del af et fællesskab, der forstår hvad du står i til hverdag. 

I gruppesamtalerne dykker vi et lag længere ned i de mange følelser – vi snakker om, hvad der ligger bag de umiddelbare følelser som eksempelvis frustration og afmagt. Ved at blive skarpere på os selv, er vi bedre rustede som forældre, når vi står i de svære situationer med vores børn. Det hele med en forståelse for børnene og deres følelsesreguleringsstrategier, samt hvordan vi bedre kan støtte dem, så situationerne i hjemmet ikke eskalerer.

Jeg er mentaliseringsbaseret psykoterapeut. Det betyder at vores samtaler i gruppen, vægter hvordan vi har det som forældre, og hvad det gør ved os, at stå med et barn i mistrivsel. Jeg er meget optaget af både selvet og de vigtige relationer inden for familien. 

Et kort oprids af hvad du får med:

  • En større indsigt i dig selv, som kan hjælpe dig i hverdagens svære situationer.
  • En terapeutisk tilgang til måden at tale om de svære ting.
  • En professionel styret samtale, der tager form efter gruppens behov.
  • Et fællesskab blandt ligesindede forældre.
  • Sparring og viden om børn og deres svære følelser.

Alt det praktiske omkring forældregruppe til børn med skolevægring

Formatet:

  • Lokation i enten Vejle, Horsens eller Kolding.
  • 10 forældre per gruppe (eller maks 6 forskellige familier).
  • Vi mødes hverdagsaften cirka hver anden uge. Det strækker sig over 4 måneder.
  • Forløbet giver 8 gruppesamtaler af 2 times varighed.

Prisen:

  • Pris per forælder: 4000 kr
  • Pris ved tilmelding af to forældre til samme barn: 6000 kr

Prisen er inklusiv let forplejning.

Du kan lige nu give en forhåndstilkendegivelse ved at skrive til mig på nedenstående formular – gruppen oprettes kun, hvis der er nok tilmeldte. Ved at forhånd tilkendegive vil du blive tilbudt en plads i forløbet, før det åbnes op for andre. Skriv gerne om du/I ønsker at deltage med en eller to forældre.

Skriv den email eller det telefonnummer jeg skal besvare din henvendelse på.
Skriv eventuelt hvad din henvendelse drejer sig om.
Forældregruppe til børn med skolevægring
AI genereret billede

Følg med på Instagram